STU og botilbud – arbejdsliv og fordybelse
  

Grundtvig i 2017

“For at mennesket skal kunne udfolde sig rigtigt, mente Grundtvig, at der skulle være frihed til åndens fri virke. Konkret forestillede han sig, at denne åndsfrihed kun kunne opnås gennem samvittighedsfrihed, religionsfrihed og ytringsfrihed. Derfor kæmpede han for det gennem hele sin politiske karriere. Tvang i åndelige, religiøse og samvittighedsmæssige spørgsmål ville kun skabe hykleriske mennesker og sætte al sund samfundsmæssig udvikling i stå, mente han.”

Nationale test, karakterer og lignende nonsens er med andre ord ikke en mulighed, når vi tænker som Grundtvig, da åndsfrihed er fraværende i en måle-/vejekultur, hvor selve stoffet er målet i stedet for, hvad den lærende skal bruge læringen til, og hvorfor den i det hele taget skal finde sted. Iflg. Grundtvigs tænkning må undervisning nødvendigvis have sit centrum og sit udgangspunkt i den studerende. Aldrig ud fra et fikseret læringspunkt, dvs. noget der SKAL læres, uanset om den studerende så er klar eller ej – rent faktisk kan lære det eller ej. Nej, sådan må det aldrig være. Faktisk forholder det sig i praksis så også sådan, at læring uden parathed netop ikke er muligt. Er man ikke parat til – og indstillet på – en læring, ja, så finder den bare ikke sted. Uanset om læreren så måtte gå rundt og tro det. Det er en illusion.

På Horisonten arbejder vi altid med undervisning ud fra oplevelser og med begejstring for den enkelte studerendes person. Vi ved, at ligeværd skaber selvværd. Kun igennem fuld og dyb accept af mennesket som det menneske, det er – ikke hvad det præsterer – men hvem vi er, kan noget faktisk læres for alvor og blive til en reel erkendelse, som kan bringes til anvendelse. Kun med accept af menneskets baggrund, oplevelser og hidtidige dannelse, kan det faktisk udvikle sig. Kun med udgangspunkt i dette hele og unikke menneske, kan der for alvor rykkes teltpæle. Kun igennem dyb respekt for det unikke individ kan vi nå hinanden. Kun sådan opstår egentlig udvikling. Den dybe menneskelige relation skaber den forståelse, der skal til.

Det såkaldt moderne samfund – som på så mange måder er håbløst gammeldags i sin måle-/vejekultur – stiller mange krav. Ofte urimelige krav. Krav, som ikke er frugtbare. Krav, som ikke skaber menneskelig vækst og mening. Krav, som skaber systemisk gennemsigtighed, men samtidig total uvidenhed. Krav, som umyndiggør individet, som sætter den sunde fornuft ud af spil, og som ødelægger menneskers muligheder. Ønsker vi virkelig et samfund, hvor adgangsbilletten til uddannelse og muligheder i tilværelsen går via tallet 2? Opnår man ikke karakteren 2 i folkeskolen, så er man strandet i ingenmandsland. En sær konstruktion, som for mange unge i dagens Danmark gør STU m.m. endnu mere relevant og nødvendigt. Her er nemlig den rummelige virkelighed, som systemet som udgangspunkt ikke kunne tilbyde. Hvor ligger “systemfejlen”? Hos de unge eller hos systemet selv? Hvad kommer først? Mennesker eller systemer?

På Horisonten vender vi den enkeltes udfordringer på hovedet. Hvilke muligheder indeholder udfordringerne? Hvad vil der ske, hvis vi vender tingene 180 grader? Vender dem på hovedet. Hvad vil der ske, hvis vi viser tillid til hinanden? Tillid til individet. Tillid til den studerende. Tillid til læreren, pædagogen, forælderen… Tillid til mennesket! Netop DET, at vi er mennesker har en indbygget garanti. En garanti for, at tillid betaler sig. At alle vil, hvis de faktisk kan. Ingen psykisk lidelse, ingen samfundsbestemt diagnose, ingen diskvalificering af indvidets potentialer er diskvalificerende i vores optik. Alle mennesker er ligeværdige. Alle er unikke, og kan så meget mere, end noget system kan begribe. Derfor arbejder vi imødekommende, rummeligt og opbyggeligt med alle former for myndighedsrepræsentanter. Vi påtager os de opgaver, som systemet har brug for hjælp til at håndtere. Vi danner og uddanner de unge, som ikke kan klare sig nogle andre steder i systemet.

Denne frivillige og dybt følte samvittighedsudøvelse, som alle på Horisonten er bærere af, kendetegner vores praksis. Sådan lever Grundtvig vitalt og relevant i vores praksis hver eneste dag. New public management og lignende samvittighedsløst nonsens møder man aldrig her. Her er åbne arme, varme hjerter og stor begejstring for den enkeltes værd. Kun sådan kan vores elskelige og udfordrede unge rummes i det, vi kalder samfundet. Kun sådan kan vores unikke og dejlige studerende rummes i samfundets diskurser i 2016.

På Horisonten er Grundtvig ikke salmer og bøn. Her er han kultur, åndelig frihed, samvittighedsfuldhed og troen på det hele menneske og dannelsen til livet. Troen på et samfund med plads til alle.

Derfor arbejder vi helhedspædagogisk med hele mennesker. Her lærer vi døgnet rundt som hele mennesker med hele livet på spil. Det er læring for livet. Det er Grundtvigs tanker i 2016-perspektiv.