STU og botilbud – arbejdsliv og fordybelse
  

STU

STU betyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og henvender sig til unge, som ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser.

Alt, hvad vi laver, er kompetencegiven-de og umiddelbart brugbart i dit liv. Vi arbejder både i dybden og med det helt personlige og så med de konkrete færdigheder og kompetencer, som giver dig muligheder i dit voksenliv.

Den almene dannelse, som giver dig muligheder ude på arbejdsmarkedet og i privatlivet er også meget vigtig!

Vi tager udgangspunkt i de helt særlige muligheder, som Stevns har mht. geografi og lokalmiljø.

Menneskelivet går på 2 ben: Arbejdsliv og fritidsliv. Begge dele er en del af selvforståelsen som et helt menneske.  Omdrejningspunkterne er selvværd og selvtillidsadfærd.

STU-forløbet gør dig derfor som studerende så klar til voksenlivet som muligt, både med hensyn til arbejdsliv, fritidsliv og personlige/sociale kompetencer. Vi vil demokratisere adgangen til arbejdsmarkedet for vores unge med særlige behov. Vi vil vende ulemper til fordele. Se potentialerne og dyrke dem og fremhæve dem.

Gennem situeret læring og praksisundervisning både på selve institutionen og i arbejdspraktikker på lokale virksomheder, rustes du mest muligt til et tilfredsstillende arbejdsliv og til et aktivt fritidsliv.

Vi laver i nogle tilfælde PAS-screening for at kortlægge, hvordan den enkelte lærer bedst muligt. Alle unge får udleveret en iPad, og iPad’en følger dem og støtter dem i deres læring gennem uddannelsesforløbet.

Gennem kreative værksteder i musik, billedkunst, kunsthåndværk, drama, radio, lydstudie, videoredigering, fotografering, grafisk arbejde, programmering m.m. dannes de unge til et aktivt fritidsliv. De studerende vælger selv, hvad de vil arbejde med, og hvad de vil dyrke.

De unge stimuleres til at dyrke idræt aktivt (ridning, fodbold, friluftsliv, dans, gymnastik, boksning, havkajak osv.). Alle faciliteter ligger inden for gåafstand fra vores undervisningslokaler  centralt i Store Heddinge eller så tæt som et stop med toget, som holder lige uden for døren. Bogstavelig talt.

Horisonten er både for lokale unge med særlige behov og for unge fra andre kommuner. Den enkelte unges hjemkommune betaler for den unges uddannelsesforløb. Et fuldt STU-forløb udgør 3 år.

Horisonten inddrager den stevnske naturs mangfoldige og storslåede muligheder og samvær med dyr (herunder simpelt dyrehold) mest muligt i hverdagen.

De unge på vores STU modtager undervisning i dagligdags gøremål i Store Heddinge, som er den perfekte by til formålet.

Hver onsdag har dagsstuderende mulighed for at deltage i fællesspisning og samvær hele eftermiddagen og aftenen.

Vores linjefag danner og uddanner både til et tilfredsstillende arbejdsliv og til et aktivt fritidsliv.

Vi arbejder anerkendende, relationelt og specialpædagogisk – selvfølgelig altid på et didaktisk højt niveau!

Fagligheden i fx dansk og matematik tilrettelægges bl.a. sådan, at du lærer dansk og matematik på dine linjefag, IMENS du fx udfører et stykke arbejde eller arbejder med et bestemt tema. Undervisningen i faglighederne kan også tilrettelægges i forløb, hvor du simpelt hen har de respektive fag, fx dansk og matematik, og du kan også blive tilmeldt prøver på VUC, hvis du ønsker det. Så kan du fx få FSA i dansk, matematik og engelsk. Eller FS 10. Det er bestemt ikke noget, man skal på Horisonten (!), men det er en mulighed, hvis man ønsker det.

Læs mere om fagene under linjefag.

Se skemaet.

Læs om uddannelsens opbygning ved at klikke her.

På Horisonten lærer alle på deres HELT HELT egen måde!! Vi kan lave en PAS-screening på dig, når du begynder hos os. Den viser, hvordan du lærer bedst. Vi kan jo lige så godt gøre tingene på den rigtige måde lige fra starten, så du får mest muligt ud af din uddannelse, ikk’?!